mandag, november 13, 2006

Trådløs radiostreamer bliver lovlig i Danmark

Den svenske telefonproducent Doro har udviklet en trådløs radiostreamer, så man kan overføre musik trådløst fra sin mp3-afspiller eller musikmobil til en FM-radio.

Svenske Doro produkt er ikke den første af sin slags, men indtil videre har det ikke været lovligt at bruge disse trådløse radiostreamere i EU, da man ville undgå forstyrrelser af eksisterende frekvenser.

Frekvenskontoret i IT- og Telestyrelsen er i gang med en ny bekendtgørelse, som er baseret på en anbefaling fra EU om at gøre de trådløse radiostreamere lovlige.

"Vi regner med at have revideret bekendtgørelsen inden årets udgang, så de små radiosendere kan blive lovliggjort. Bekendtgørelsen har været i høring og der har ikke været væsentlig indsigelse," siger Christina Østergaard Mikkelsen, fuldmægtig i IT- og Telestyrelsens frekvenskontor, til Ingeniøren.

Ingen kommentarer: