søndag, december 03, 2006

De 10 største it-trusler

McAfee, som er en af de store spillere på sikkerhedsmarked for IT, har kigget på over 217.000 trusselstyper og fundet frem til de 10 største trusler mod It i 2007.

De er kommet frem til at hackerne er blevet meget dygtigere og de forventer i det nye år vil de forsøge at gå mere efter mobiltelefoner, men samtidig vil vi også se flere angreb, som kommer fra videoklip og billedspam.

Top 10 listen
Tilfældig rækkefølge

  • Mobiltelefoner bliver det store mål for virusangreb i takt med smartphone-markedets eksplosive vækst og den resulterende opkobling og synkronisering af mobilen med pc'er og andre it-enheder.
  • Antallet af websites, der er skabt til tyveri af passwords, vil vokse. Det drejer sig f.eks. om falske adgangssider til populære online-services som f.eks. eBay.
  • Mængden af spam, og i særdeleshed båndbredde-ædende billedspam, vil fortsat vokse.
    Populariteten af video-deling på nettet gør det oplagt for hackere at gå efter mpeg-filer som et våben til at sprede skadelige programmer.
  • Adware bliver mainsteam. Potentielt Uønskede Programmer (PUPs) vil blive et almindeligt kommercielt værktøj.
  • Identitetstyveri og datatab vil fortsat være højt på dagsordenen - disse typer kriminalitet skyldes ofte sårbare informationssystemer, tyveri af computere og forsvundne back-ups.
    Mængden af bots, dvs. computerprogrammer der udfører automatiserede opgaver, vil vokse.
  • Parasitter eller vira, der ændrer eksisterende filer på en disk, vil gøre comeback.
    Antallet af rootkits på 32-bit platforme vil vokse, men muligheden for at beskytte mod dem vil også vokse.
  • Sårbarheder i populære computerprogrammer vil fortsat skabe uro blandt andet på grund af det store sorte marked for køb og salg af sårbarheds-oplysninger og exploits.

Læs mere her: MCAFEE AVERT LABS UNVEILS PREDICTIONS FOR TOP TEN SECURITY THREATS IN 2007 AS HACKING COMES OF AGE

Ingen kommentarer: